Schack Staffeidt
325
efter plejede al betegne ham i Modsaetning til lians Forgaenger og Navnefselle som «de dulie ( den gale ) Staffeldt» .
J ) a Staffeldt i 1813 ombyttede det mindre Embede i Cismar med Posten som Amtmand over Gottorp Amt og Overdirektor i Slesvig , altsaa opnaaede en for en Mand , der havde vœret skabt til Embedsbanen , misundelsesvaerdig Livsstilling , vedblev bans sjiclelige Tilstand at vœre ligesaa unaturlig , sorgelig , ufrugtbar udadtil og " utilfredsstillende for ham selv . Ja man kan sige , at StafFeldts sidste ti Leveaar lain betegner bans lange Dodskamp som Digter .
Han satte stor Pris paa sit Embedes Magtfuldkommenhed , straebte som i Cismar at udvide den og kom som der i Strid med de avrige Myndigheder . Med den Trang , ban stedse havde , til at se sin Gerning i et skonnere Lys , ] ) lejede han at betegne sit Amt som «Normalamtet» . Man var i boj Grad nojagtig , haevdede at der for Forretningsmanden ikke gaves Smaating , og anforte tidt det franske Mundheld : Bagateller haevner sig . Han var i boj Grad formel , sagde ofte , at Form var ikke Form men Sagen selv , anvendte den yderste Opmaerksomhed paa det skrift - lige Udtryk og uddannede sin tvske Forretningsstil Iii det Man - stervœrdige af Nojagtigbed og Fasthed . Og som han ved Poetens Forgudelse af Formen adlede det af bans Stemning mediarte Pedanteri , saaledes indblandede han ogsaa Digterens ideale og i sterre Forstand naive Syn paa Sagerne i Amtmandens Dommer - virksomhed . Hans Uegennyttighed var saa stor , at han ofte gav Summer af sin egen Lomme for at udjsevne Forskellen mellem Parternes Tilbud og Fordring og saaledes bringe dem til Forlig .
Hans fuldkomne Redelighed , bans Foragt for Vindesyge , bans ubetingede Uegennyttighed künde dog saa lidt som bans Aands - overlegcnbed faengsle Omgivelserne Iii ham . Dertil manglede bans Sind i altfor boj Grad Ligevaegt , dertil var bans Stolthed for afvisende og bans Ritterhed for saarende og hensynslos . I Byen Slesvig mente ban ikke at vœre forstaaet af Mögen . Enkelte Venner , som lían vandt , reves tilfaeldigvis lidligt bort af Coden , og senere hen fandt ban ingen Venner mere , da ban ingen sogte . I Selskabslivet deltog ban ikke , da ban betragtede Byens Selskaber som «ode Stepper» . I sin Stolthed af medfwdte , nedarvede For - trin tro'üde ban ikke der i Egnen at kunne linde nogen Jaevn - byrdig : Der var vel nogle enkelte af ligesaa gammel Adel , men
/
V