150 
Pà guds veje 
En kvœll om uken tok hun del i en privat koncert , eller hvad det skal kalles , hos en slsegtning av hennes man , den samme de i sin tid hadde danset hos . Til den skaffet Kallem sig adgang gaennem sin studiekammerat , hennes soskende - barn . Naturligvis var det alene forât fâ feige henne hjaem , han vilde komme med . Den tid var inne , at sneen gik og gaterne là fülle av is . Da han sa henne , at ogsâ han kom , og at han vilde fâ lov til at folge henne hjœm ( hvad hun blev glad for ) , var det selvsagt , at han kom med slaede eller vâgn . 
Efter en lang kvœll med altfor megen musik i snsevre rum skulde de sennelig hjœm ; hun skynte sig at ta rejsetoj pâ og komme utenfor med ham ; her tok han hennes arm ; — „ det er da heldigt , at nœtop nu steg mânen op , " sa han . Hun trodde , de skulde ha en av de slaeder , som stod der ler den vâgn , som nastop kom ; hun skrek lit , da der var is like ved porten , men gik trostig pâ . Imidlertid drog de forbi den ene slœden efter den andre og vâgnen med . Ingen av dem syntes at vœre deres . „ Skal vi ikke köre ? " spurte hun . Skajeren lo ; han hadde taenkt ut , at de skulde gâ . Hun provde at skjule sin skuffelse , men efter nogen fortvilte forsok , bad hun rerende om at mâtte fâ kore . Han kom til at huske , hvor raed hun hadde vasret forste gang , fik samvittigheds - nag og svor , at de skulde gâ til forste holdeplass , som ikke var langt borte . Vejen var ikke sâ svœrt glat , men hasldet ; hun klynget sig op til hans arm , hun stirret asnne foran sig , hun skrek sâ smât ; laenger frsem blev det lit vaerre , idet vejens hele bredde stundom var is , skont ogsâ der med faste ter . Han blev lit motlos ; isaer da han ikke kunne fâ henne til at skri' . Noget sâ raed hadde han ikke sét , selvfolgelig gik det fot for fot med mange og lange stans . 
Haver og marker omkring dem var dels bare , dels med sne eller is , — og dit ut vilde hun ; men han synte henne , at snart stasngte et hus , snart en lukket have ; det var ikke som pâ lannet . Markerne sâ sonderrevne ut , ogsâ himlen ; ti lange sky - floker drog hen over det sortblâ deroppe , akkurat som is med mellemrum hernere . Mânen syntes at lope efter sky - flokerne med rasende fart , at hœnte dem in , fare nem dem og videre avsted ; deroppe matte gâ en orkan ; her