Begrebet : den tragiske Skœbne
75
§ 3 . Den tragiske Skyld opfattet som etisk - metafysisk eller sestetisk Skyld . Det dertil svarende Sksebnebegreb .
a . Denne Opfattelses Begrundelse .
Enhver Tale endog blot oin den Enkeltes Skaebne i Forhold til hans Karakter er tvetydig , saalsenge man ikke har klaret sig den Dobbeltbetydning , der her ligger i Ordet Skaebne . Det er et skaebnesvangert 0jeblik det , livori et Menneske fodes ; thi i det begynder , som Jean Paul har sagt , den Pil at fly ve , soin rammer ham i hans Dodsstund , men det er tillige et af Skaebnen fodt ; thi i selve dette , at han bliver til nu , paa dette Sted , af disse Foraeldre , i disse Omgivelser , med disse Anlaeg har en Skaebne raadet . Han fodes under en Stjerne , og han dor under en , men begge disse Stjerner er hans Skœbnes . Det kan da siges at vaere Menneskets Skaebne , der smedder hans Karakter , men at til Gengaeld Karakteren atter smedder sin Skaebne .
Etisk set er kun det Sidste sandt , Uli etisk betragtes Men - nesket som Aand . ¿Estetisk tilsteder dette Forhold en dobbelt Opfattelse : paa den ene Side kan Karakteren ses som det Mellem - led , livorigennem Fodselstimens Skaebne slutter sig sammen med Dodstimens ( dette er Heltedigtningens og Oldtids - Tragediens Be - tragtningsmaade ) ; paa den anden Side kan den ses som det levende Midtpunkt , der i sig optager de naturlige Bestemlheder , overtager dem ved Viljen og ud af sig gennern sin Handling frembringer sin Skaebne , dog saaledes , at , i Modsœtning til Etikens Afsondring af den Enkelte , bestandig Tidsalder og Na - tionalitet , Omverden og Anlœg og Personlighedens hele tidligere Historie haves i Minde ( det moderne Tragiske ) . Her ses den Enkelte mere fra Viljessiden , hist mere fra Natursiden , ogsaa fra Aandens Naturside . Hist dirrer det Skete mellem at vaere ling og at vaere Begivenhed , her fores det tilbage til Karakterens selvstaendige Beslutning , den selvbevidste Viljes Kraftpunkt ; dog standses der ikke etisk ved dette Punkt ; det ses lige saa fuldt som Endepunktet for det Gamie , som det betragtes som Udgangs - punkt for det Nye ; Karakteren , der bestemmer sig , opfattes dog aititi selv som bestemmet .
Gaar det nu ikke an , hverken at lade Skaebnen udtomme sig i Karakteren eller denne udtomme sig i hin , hvorledes bor
