314 
Gorms Dram . 
Som det allerede er fortalt , vsegrede Gorm sig ved at antage Kristendommen . I den danske Kirke gik der senere endogsaa Sagn om , at Kongen skulde have forfulgt de Kristne og ovet grumme Gerninger imod dem ; men heri foreligger dog vist en Overdrivelse , som ikke er bleven mindre i Skildringen hos Adam af Bremen , 
der tillige er hildet af en Ord - leg med Gorms Navn som den »grumme Orm« . 
Gorm og Thyre havde to ner . Dengang da Gorm holdt Bryl - lup med Thyre , havde hun bon - ligt bedt om at maatte hvile som Jomfru i de forste tre Nsetter , indtil de ved en Drom fik Vished om , at der vilde fodes dem Born i ^Egteskabet , og Gorm havde fojet bende deri , ja endog lagt et draget Svserd paa Lejet imellem dem . Allerede den forste Nat dromte imidlertid Gorm , at der steg to msegtige Fugle op af Thyres Skod og svang sig hojt mod Himlen ; de dalede dog snart efter ned og satte sig paa hans Haand . Anden og tredje Gang floj de ud , men 
105 . Den mindre Runesten i JeHinge . Ü1 SÎdst Veiîdte den lindste af 
( Forsiden ) 1 . dem alene tilbage med blodbe - 
staenkte Fjer . Gorm blev saa grebet af Sorg , at han udstodte et hojt Skrig i Sovne ; Tyendet skrsemmedes og ilede til Kammeret . Gorm fortalte da sin Drom , og Thyre for - stod , at der derved tilsagdes hende Afkom , hvorfor hun nu hengav sig til sin Mand . 
Der fodtes dem da ogsaa to Sonner Knud og Harald . Begge vare vel begavede og tapre , men den seldste vandt isaer Opmserk - 
1 Stenens Fod er skjult i Jorden , men her afdsekket . Indskriften lyder [ paa Forsiden ] : kurmR kunukn karjìi kubl aft ) urui kunu [ paa Bagsiden : ] sina tanmarkaR but . — Med Tilnavnet »Danmarks Bod< kan sammenlignes Til - navnet Arbót , Aaringens , Aarsviekstens Forbedring , givet Harald Haarfagers Datter Aalof , og endvidere Navnet paa den store Gildeklokke i Nidaros , der sammen - kaldte og varede Byens M ; end : Bœjarbôt d . e . Byens Hjrelp og Skœrmer .