Annie Vivanti 
Hun mindes det stakkede Liv , hun liar levet , 
Staar med Moje op fra sit lange Hvil Og sa ; tter sig mellem os , taus soni hun er blevet , Med den Syges hjertevindende Smil . 
Inderligt , heftigt . frygtsonit vi kœler For det fine Ansigt , for det guldbrune Haar . Kun Ord , der er Ksertegn , som Ängsten besjœler Med navnlos 0mhed , at höre hun faar . 
Og vi véd , at Ingen kan frelse hende . 
Intet Haab , intet Haab ! - — det liar fyldt vore 0ren . Men gaar hun til Ho , naar en Dag er til Ende , Saa folger vi smilende hende til Doren . 
Naar Doren er lukket , vi ser paa hverandre Stumme . Og stivnet i vore vage Milier staar som et Gen ford af Glœden Smilets tragiske Logn tilbage . 
Ungdommeligt overgivent er Digtet Tutti i Santi . 
Allehelgenes Dag . 
Allehelgenes Dag . Hver en from lille Pige Beder idag meget laenger , end hun plejer . 
Til sin Skytsengel lader hun Bonnen stige Eller til den Helgen , hvis Yndest hun ejer . 
Ogsaa jeg til min Helgen retter Onsker og Bonner , Ogsaa jeg kaster ned mig for min Helgen saa ka ; r . I 1er ! Er det muligt , I ikke skonner , 
At han er ti af Eders Helgener vîerd ? 
Der tales ikke om ham i den hellige Historie , Han blev ikke for sin Tros Skyld martret eller riset , Han liar ikke om sin Pande nogen Hegnbueglorie , Sidder ej blandt de Kaarne i Faradiset . 
Aldrig blev en Kirke bygget til hans ¿Ere , 
Men min Sj ; el er ikke andet end et Tempel for ham , Og et Alter blev ham viet i mit Hjerte uden Bram , Hvor lian raader for evigt — saadan skal det vsere ! 
Mine Tanker flokkes paa krys og paa tvers Om ham , som Keruber med Messesang og Spil . 
Hvad de messer , det er mine guddonimelige Vers , Og Cupido selv som M ester forer Taktstok dertil .