virkelig Prinsesse; Soldaten kunde slet ikke lade være, han maatte 
kysse hende, for det var en rigtig Soldat. 
Hunden løb saa tilbage igen med Prinsessen, men da det blev 
Morgen, og Kongen og Dronningen skænkede The, sagde Prin- 
sessen, hun havde drømt saadan en underlig Drøm i Nat om en 
Hund og en Soldat. Hun havde redet paa Hunden, og Soldaten 
havde kysset hende. 
»Det var saamænd en pæn Historie!4 sagde Dronningen. 
Nu skulde en af de gamle Hofdamer vaage ved Prinsessens 
Seng næste Nat for at se, om det var en virkelig Drøm, eller 
hivad det kunde være. 
Soldaten længtes saa forskrækkelig efter igen at se den dejlige 
Prinsesse, og saa kom da Hunden om Natten, tog hende og løb 
alt hvad den kunde, men den gamle Hofdame tog Vandstøvler 
paa og løb lige saa stærkt bagefter; da hun nu saa, at de blev 
borte inde i et stort Hus, tænkte hun: nu ved jeg hvor det er, 
og skrev med et Stykke Kridt et stort Kors paa Porten. Saa gik 
hun hjem og lagde sig, og Hunden kom ogsaa igen med Prin- 
sessen; men da han saa, at der var skrevet et Kors paa Porten, 
hvor Soldaten boede, tog han ogsaa et Stykke Kridt og satte Kors 
paa alle Portene i hele Byen, og det var klogt gjort, for nu kunde 
jo Hofdamen ikke finde den rigtige Port, naar der var Kors paa 
dem allesammen. 
Om Morgenen tidlig kom Kongen og Dronningen, den gamle 
Hofdame og alle Officererne for at se, hvor det var, Prinsessen 
havde været. 
»Der er det!« sagde Kongen, da han saa den første Port med 
et Kors paa. 
»Nej det er der, min søde Mand!« sagde Dronningen, der saa 
den anden Port med Kors paa. 
»Men der er et og der er et!% sagde de allesammen; hvor de 
saa, var der Kors paa Portene.