ry

in

d.

3e

in

te

2

V,

't->p


d

if-0



mm

re

>

et

Mm

af

ae,

g

lt

mm

Fe

somt og som en Søvngænger nærmede han sig
dernæst Helgesen og blev staaende i nogle
Skridts Afstand fra ham i ærbødig, hilsende
Stilling.

»Premierlieutenant Hjorth? — ikke sandt?«
sagde Helgesen med alvorlig, men dog ikke
afgjort uvenlig Røst.
»Jo, Hr. Oberstlieutenant,« svarede den

Tiltalte.

Trods den ualmindelige Situation omkring
ham syntes Helgesen ganske at gaa op i det
nærværende Øjeblik, som om Alt var roligt og
fredeligt, og han selv stod i sit Værelse og
modtog en tjenstlig Rapport. Som tidligere
Landmand i smaa Kaar og mangeaarig Jæger,
Fisker og Odderfanger, havde denne mærkelige
Mand ved Siden af sit militære Geni et Fond
af venligt, simpelt Lune og Godmodighed, og
i hvor vel han var Soldat fra Top til Taa, saae
han dog kun lidet paa streng militær Etikette
og Ærbødighed, saa længe han troede, at Alt
var godt ment; men blev først hans Mistanke
vakt, at der i en Sag skjultes Andet eller Mere,
end hvad han i første Øjeblik havde troet eller
kunnet se, da kunde han blive som en tirret