2

hvide som af Marmor i en Kirke. I Følge
hendes Natur stemte dette Syn hende til Alvor
og Andagt, og højtidsfuld og ene — thi der
syntes ikke at være andre Spadserende for
Øjeblikket — traadte hun ind under de hvide
Hvælvinger med samme Følelse, som var hun
i en Kirke.

Langsomt og drømmende vandrede hun
fremad, indtil hun naaede den nordre Del af
Volden, der, hvorfra den skjønne Udsigt haves
op ad Sundet og dets Kyststrækning, og her
stod hun nogle Øijeblikke stille, hensunken i
Beskuelsen deraf. Ogsaa her var der fuldkommen
 ensomt. Da hun paany satte sig i Bevægelse
 i den Hensigt at gaa hele Volden
rundt, og hun derved passerede oven over den
nordre Indgangsport, blev hun i den store
Stilhed opmærksom paa Lyden af taktfaste
Skridt, der nærmede sig neden under. Ved at
se derned saae hun da en ung Mand, fulgt af
to Soldater lige i Hælene, komme ned ad Voldskrænten
 og passere forbi hende. Den unge
Mand var vel voxen og rank, men gik med dybt
sænket Hoved, og hvorvel han ikke bar Uniform,
 gjorde hans Gang og Holdning Indtryk