have midt inde mellem Gaderne i en Provindskjøbstad.
 Den fornøjede, men tilige dæmpede
Samtale, der snart begyndte at lyde ud fra
Lysthusene, i Forbindelse med Synet af vandrende
 Skikkelser, gjerne to og to, der langsomt
 gik frem og tilbage i de skyggefulde
Gange med deres Cigar eller Pibe — og blandt
hvilke en overmaade dejlig lille tolvaarig Pige,
Rektorens Datter, færdedes barnlig glad, men
forunderlig stille og uden Støi — passede saa
godt til det Hele og gjorde end mere den
gamle Rektorhave til et saare behageligt Opholdssted
 i disse Eftermiddagstimer.
I en af de afsides Gange langs med Muren
ud til Domkirkepladsen eller »Gammeltorv«, i
umiddelbar Nærhed af den mægtige Kirke, der
med sine to høje Taarne udbredte som en
Duft eller Aande af Højtidsfuldhed over de
nærmeste Omgivelser, gik, henad Skumringen,
Rektoren og den gamle Biskop frem og tilbage.
 Den lille Pige løb eller sprang snart
foran, snart bagved dem, uden at det dog lod
til, at de tvende Mænd lagde Mærke til hendes
Nærværelse. De vare gaaede et Par Gange
frem og tilbage i Tavshed. Da standsede