7

opfordret ham dertil. Men efter Tilbagekomsten
fra Krigen hænger han med en særdeles stærk
Trofasthed ved Hjemmet, som Ingen med det
Gode eller Onde kan faa ham bort fra i længere
Tid.«

»Han er maaske bleven ramt af en stor
Sorg?« spurgte Fanny Vorm.
»Han lever ikke godt med sin Hustru,«
svarede Præsten alvorlig, »det, er jeg bange
for, er den væsenlige Grund til hans Tilstand.
Han er en ridderlig, ja sværmerisk Natur, vist
nok med medfødt Hang til Tungsind og Grubleri,
 hvad der jo ikke er saa sjeldent hos
Descendenter af meget gamle adelige Slægter.
At han strax følte sig stærkt skuffet i sit
Ægteskab, er vist. Hvori denne Skuffelse
egenlig bestod, har jeg vel ikke ret kunnet
forstaa; men' jeg har i alt Fald selv hos den
unge Baronesse set Ytringer af en Natur, der i
høj Grad maa have saaret hans fine og rene
Sind. Denne Misfornøjelse antager jeg ogsaa
var Grunden til, at han saa kort Tid efter
Bryllupet forlod hende for at gaa i Krigen, —
uagtet han jo forøvrigt er en meget varm, ja
begejstret Patriot, — og dette skal hun i