Q 
intet Øje tørt hos alle dem, der saae hende i 
denne Stund. 
Da hun næste Gang traadte ind til dem, 
smilede Alle hende i Møde. Alle de gamle 
Mennesker flokkedes om hende med en Slags 
tilbedende Kjærlighed og vilde været henrykte 
ved blot at maatte have hende i Stuen til at 
se paa; hvad maatte de da ikke føle, da hun 
efterhaanden gjorde Bekjendtskab med dem 
alle, med hver enkelt, ikke paa audiensmæssig- 
nedladende Maade, men hjerteligt og ven- 
ligt, forstaaende Enhvers Natur og særegne 
Skjæbne med sin klare Forstand og — maaske 
endnu mere. — ved Kjærlighedens lykkelige 
Seerblik. 
fa. selv paa de to ulykkelige Svagsindede, 
der fremdeles opholdt sig i Præstegaarden, ud- 
øvede hun en mærkelig Virkning; thi hun ind- 
bød paa forunderlig Maade ligesom Enhver til 
at vise hende fuld Fortrolighed, til at komme til 
hende med Hjertets skjulteste Lidelse, Sjælens 
mest. hemmelighedsfulde Brøst. De fulgte hende 
instinktmæssig, hvor hun gik og stod, paa een 
Gang i gammeldags ridderlig Tilbedelse af 
hendes Skjønhed og ædie Kvindelighed og — 
TI