21

2

inden. For Jagten, den er der jo slet ingen
Ting ved for Tiden! Vi har ikke faaet det
Mindste paa hele Vejen hertil. Ænderne dukker
 under, saa snart man bare tænker paa dem
Jeg ser dog, at De har faaet et Par Stykker,
 Hr. Hjorth; hvorledes har De baaret Dem
ad med det? . . . For det Smaakrat af Ryler
synes jeg dog ikke en gammel Jægersmand
gider skyde efter . . .«
Ingvar svarede hertil, at det eneste Sted,
hvor man for Tiden kunde komme en And
paa Skud, var den lavvandede Vig, hvor Ænderne
 ikke hurtig nok kunde dukke under.
Derpaa begav Selskabet sig op til Præstegaarden,
 hvor de Fremmede naturligvis bleve
modtagne med største Venlighed og kort efter
skikkede til Bords med Familien saavel som
med hele den store Nadvere.
Den godmodige, elskværdige og livfulde
Prokurator Aagesen hørte til de meget talende
Medlemmer af Samfundet, hvilke den Gang,
trods Krigsbegejstringen, vare langt sjeldnere
end nu for Tiden. Da han nu her saae sig
omgiven af en saa stor Forsamling, og han
havde for sig den samme unge Mand, hvem