24

kjendelse af sin Uværdighed til al den Herlighed,
 der her var givet ham.
I denne Tilstand af smeltet Sind og Hjerte
forsvandt nu ogsaa den sidste Rest af Skyhed
overfor Forældrene og navnlig for Faderen,
hvilken Følelse han jo ikke havde været ganske
fri for at nære overfor denne siden Prokuratorens
 Besøg. Fuldkommen aaben som før
hans voxne Alder talte han nu med sine
Forældre og Søskende om alle sine Oplevelser;
ikke een Fold i hans Hjerte blev ukjendt
mere for dem, som elskede ham, og hans
Fader levede ligesom op paany under den
velgjørende Virkning heraf. Ud af denne Følelse
af Frimodighed, Taknemlighed og Ydmyghed
begyndte han da nu ligeledes uvilkaarlig at
betragte saavel Fænomenerne i Hjemmet som
udenfor samme paa anden Maade end tidligere
— ikke mere som blot drømmende optagen af
den Indvirkning, de udøvede paa ham, men
mere aktivt, med Trang til at gribe ind og
virke derpaa efter Evne: han begyndte at føle
sig i Gjæld til Menneskeheden for den Fred og
Lykke, han selv nød.