7 3n

hende som et vidunderligt Sted, halvt i, halvt
udenfor Virkeligheden, — et jordisk Paradis,
hvorefter hun al Tid senere længtes. — —
Endnu staar kun tilbage at berette om
det Besøg, hun i Følge Ingvars Opfordring
aflagde hos den unge Husfrue paa Vingegaard.
Det var en smuk og stille Formiddag, da
hun Dagen efter Ingvars og Faderens Afrejse
begav sig paa Vejen' for at opfylde dette sit
Løfte. Ingvar havde ikke sagt Andet, end at
Baronessen havde ytret det Ønske at se hende,
og at hun maaske kunde gjøre noget Godt
derved. Hun havde aldrig før set Baronessen, og
efter hvad hun havde hørt om hende og om
det Forhold, der fandt Sted mellem Ægtefolkene,
 kunde hun jo ikke antage hende for
nogen elskværdig Dame. Uden i fjerneste
Maade at have Følelsen som af en »Mission«
gik hun, opfyldt som hun var af Tanken om
den unge Baron, med Alvor og et bevæget
Hjerte til dette Besøg, og denne Stemning
borttog ganske det Ubehagelige eller Generte,
man jo ellers let kommer til at føle, naar man
venter at stedes for en uelskværdig eller usympathisk
 Personlighed.