207

Og — da vilde hun jo til at blive vred,
men heller ikke det formaaede hun paa Grund
af den inderlige Godhed, der bar eller omgav
dette Udtryk.
Uvilkaarlig gik begge de unge Kvinder
hen imod de aabenstaaende /%itandøre, udenfor
hvilke der fandtes Stole og smaa Borde, og
begge toge Plads her. Og det var endnu
fremdeles, som om de naturlige Roller vare
omskiftede: den unge Pige talte vel kun lidet,
men paa en fri, let og naturlig Maade, hvorimod
 Baronessen øjensynlig følte sig noget forlegen
 eller trykket. For at hjælpe paa Situationen
 ringede hun da og forlangte Forfriskninger,
 og da disse, deriblandt en Flaske Vin, var
bragt dem, skjænkede hun for sig selv og sin
unge Gjæst, opfordrede hende til at drikke og
tømte derpaa sit Glas med synligt Velbehag.
Da Fanny Vorm ikke gjorde hende ret Besked,
sagde hun:
»I de Kredse, hvor jeg plejer at bevæge
 mig, drikke ogsaa Damerne Vin . . .
megen Vin . . . og jeg finder, det er en god
Skik, for det hjælper saa godt paa Humøret