2C

”
y

Prædiken, da han gjennemlæste og memorerede
den. Hans Frygt ved at skulle holde den var
derfor ikke mindre end første Gang. Men han
trøstede sig ved den Tanke, at der vel nu som
sædvanligt kun vilde komme meget Faa i
Kirke. Da imidlertid Dagen kom, og han var
naaet hen i Nærheden af Kirken — denne
Gang tilligemed sin Hustru — saae han, at
der var formeligt Opløb af Folk og isærdeleshed
 af Damer, der alle vandrede i samme Retning
 som han og hans Hustru. Han blegnede
og haabede i Førstningen, at denne store Folkevandring
 dog ikke gjaldt ham. Men af denne
Drøm kom han snart ud: Damerne strøg forbi
som en Vind og løb formelig omkap til Kirken
med den paa een Gang morsomme og hensynsløse
 Ivrighed, det smukke Kjøn i Almindelighed
 udviser, naar det gjælder om »at komme
først til Mølle« eller i det Hele at opnaa Et
eller Andet, som det nu en Gang har sat sig
i Hovedet.
Inden han selv og hans Hustru naaede
Kirken, var denne overfyldt, og da de traadte
ind ad den sædvanlige Indgang, forekom det