sig i Skolen, kunde hun staa i Skjul paa Gangen
 or vente hans Ankomst. Naar da den
lille tylske, pluskjæbede Præste-, Degne- eller
Forpagtersøn, som oftest alene, steg vaklende
op ad den høje Stentrappe foran Indgangsdøren
 og ængstelig, vildsom og forvirret kom
ind i den lange Gang, da traadte »Skolens Fe«
ham paa een Can; karnlig og moderlig i Møde,
og Folk have "7 hende vexle følgende
Repliker m. 0 Ulykkelig:
»Godc ” -d hedder saa Du?
Sagde IN. Tea — Ja det er saa meget
godt. Hvad Klasse skal D> i?.., 1 første !
+ Det er her, kom kun med mig.« (Førende
ham ved Haanden): »Du skal ikke være bange,
Jens. Her gjør vi Dig in” Fortræd.«
Og saaledes udvis - Fanny Vorm
allerede fra sin tidlige Barndom det Højeste
og Ædleste af Kvindens Natur, den ligesom
rent instinktmæssige Trang til at lindre, trøste,
opmuntre,

Hvad er en Oase, en Oase i Ørkenen? —
Faa have set en saadan, en virkelig Oase i