4:

uagtet at hans Aandskræfter nu vare meget
svækkede, saaledes at han ikke kunde forsvare
at vedblive sin Gjerning, saa var hans legemlige
 Tilstand dog endnu saadan, at han gjerne
kunde have Aar tilbage. Han skildrede sin
Smerte ved at skulle forlade et Sted, hvortil
han i saa mangfoldige Aar paa det Dybeste
havde følt sig knyttet, og Mennesker, for hvem
Vinge Præstegaard jo var bleven det sidste
Asyl paa Jorden, og som da vilde miste Hus
og Hjem. Thi enkelte meget gamle og svage
vare jo endnu tilbage og — flere nye vare
desuden komne til i Aarenes Løb. For at Alt
da kunde vedblive at gaa i den gamle Gænge,
han og hans Hustru forblive i Præstegaarden i
de faa Aar, de endnu havde tilbage, og de
Svage og Hjælpeløse fremdeles beholde deres
Tilflugtsted, opfordrede han nu sin Søn til at
søge Vinge og Aarup.
»Vel veed jeg,« saaledes sluttede han sin
lange og bevægende Skrivelse, »baade fra Dig
selv, men isærdeleshed fra Din Hustru, at Du
er til største Velsignelse paa det Sted, hvor Du
jo nu allerede i en Aarrække har virket, og
jeg har derfor ogsaa næret stor Betænkelighed