»
2

ene vi have levet paa dette vilde Sted ... hvor
det jo næsten synes, som om vi ere blevne forslemte
 af alle vore Kjære!«
Og Taarerne kvalte hendes Ord.
»Ja,« svarede han alvorlig og forundret
ved at se sin Hustru i en saa stærk Bevægelse,
»nu, da Du siger det, føler ogsaa jeg, at vi her
have levet strengt og ene i mange Aar; men
jeg har ikke rigtigt mærket det, førend Du nu
siger det.«

»Nej, Gud ske Lov, Ingvar, det veed jeg.
Du er nu i Sandhed bleven en Mand, der
fuldt og helt gaar on Dir Cierning og intet
Andet behøver, og derf. .. Du nu ogsaa
bleven stærkere end jeg, Ingvar, jeg, der
trods denne store Glæde dog ikke har kunnet
lade være at savne og dybt at længes . ..
længes bort herfra til mildere Steder og Mennesker!«


Da besluttede han at gjøre de fornødne
Skridt til Opfyldelsen af sin Faders og sin

Hustrus Ønske.