1

len

m

VTme



let

re

ST

aa

de

"es

Afat



DE

ds

rer

rr.

Fr

Dyr

-de

Jeg

være tilstrækkeligt for hans Vedkommende;
Flasken var desuden tømt, og det fine, polerede
Jagtkrudt, han havde i sit Metalhorn, der hang
paa Væggen, var meget for godt til dette Brug.
Han gjemte da Frøerne i en Skuffe, rejste sig
efter den i saa lang Tid bøjede Stilling og begyndte
 at spadsere frem or tilbage i det lille
Kammer.

Ingvar Hjorth var, som alt forhen antydet,
mellem 17 og 18 Aar gøomme' ng havde paa
dette Tidspunkt omtrent -" " — tilbage af sin
Skoletid. "Han var aller; ucvoxen, af
Middelhøjde, fast og kraf; — - et Uden at
være regelmæssig smuk hs han højst tiltalende
 Ansigtstræk, et lyst og venligt Smil,
friske, røde Kinder og gult Haar. Til alt dette
Lyse havde han — efter Moderen — mørke,
næsten sorte Øjne. Hans levende og meget
bevægelige Fysiognomi røbede Forstand og
Tænksomhed, men tydede tillige afgjort paa en
Stemningsnatur, over hvem det Øjeblikkelige
al Tid maatte have cn ;! + Ifagt. Ganske frit for
et Træk af Sci | kunde hans Ansigt
maaske ikke siges at være, et Udtryk, der

af