ikke formaar Du veed, at jeg er i Din
Gjæld. Du veec & ”-> har sagt Dig det, at
Du har gjort mi: con største Tjeneste, det
ene Menneske kan gjøre dct andet . . . og jeg
søger nu kun 2t :fbet»!. den, Ingvar.«
Da var d++ som cm den Isskorpe, der
havde becvnd, at læge. sig over hans ungdomme!'-
 —'—' sanske brast, og idet Taarerne
traadt: em an Cine, rejste han sig og
gik hen imct mktoren. Da rejste ogsaa denne
sig, aabned. sine Arme og trykkede ham
faderlig til sit P-vit.
Da hørtes i den Pavse, som herefter opstod,
 en sagte Stemme, der sagde:
»Fader! maa jer ikke nok komme ind?«
Og da de saae hon "imod, stod Fanny i den
halvaabne Dør, der førte ind til Sideværelset.
Ganske stille stod hun og gjentog sin Bøn.
Og da Faderen nikkede venlig til hende,
traadte hun lydløst over Tærskelen, nærmede
sig Ingvar og standsede nogle faa Skridt fra
ham og med Øjnene fulde af Taarer.
Endelig sagde hun:
»Ingvar, hvor kunde Du dog bære Dig saa-