75

plejede at finde Sted ved denne Lejlighed, forstummede
 uvilkaarlig derved.
Endelig, efter at en noget forlegen Pavse
havde varet en Stund, rettede den unge Baron
sine Blikke paa Præsten, og i Begyndelsen
med usikker Stemme, der dog efterhaanden
tiltog i Fasthed, talte han saaledes til ham:
»Jeg har, kjære Hr. Pastor, foruden den
Hensigt at forestille min kjære Emilie for Dem
og Deres og bede Dem vise hende den samme
Venlighed os Gedhed, som Mw Alle her har
vilst mig self? 2": Rarndom -f —. . jeg har,
vilde jeg sige, ossaa en an” Cruneé til mit
Komme i Dag. Det er f melde Dem,
kjære Hr. Pastor, (og derve: ra. Dig, min
kjære Emilie), at det er min Bestemmelse, om
Gud vil, nu strax at afgaa som Frivillig til
Armeen, saaledes som Deres brave Søn Ingvar,
der jo er yngre end jeg, alt forlængst har
gjort. Jeg føler det som min Pligt, kjære
Emilie og alle . gode Venner her, at gjøre
det. - Jeg er uafhængi, jeg stammer fra en
gammel Slægt, c;; jeg er Adelsmand. Jeg
føler det derfor som Pligt at hævde mit Navns
og min Stands Ære, nu da alle dygtige unge