overvejet, og 
i Morgen.« 
jeg rejser, om Gud vil, allerede 
»Og nu, mine kjære Venner,« — tilføjede 
han lidt efter, idet han rejste sig og gik om- 
kring og tog Afsk:-d med Enhver især, — 
»jeg vil nu sige Dem "lle Farvel og takke for 
alt Godt, der her er bevist mig fra min Barn- 
dom af. Hvis dt ec Cuds Villie, at jeg en 
Gang igjen skal betræd. dettz mig saa kjære 
Sted og gjense Jem, ilr. Pastor, der har 
været som en Fader for mig, og Deres Døtre, 
der har været som mine Søstre, da haaber jeg, 
at jeg dog ikke skal staa beskjæmmet for 
Dem. 
Og kom saa. Emilie,« sagde han, idet 
han paany gik hen til Sofaen, hvor hun frem- 
deles var bleven siddende som lamslaaet af 
Vrede og Forundring. 
Hun rejste sig mekanisk og fulgte ham. 
Et Øjeblik efter rullede den lette Wiener- 
vogn, der havde holdt forspændt udenfor Dø- 
ren, i skarpt Trav ud af Præstegaarden. 
Dette Besøg efterlod Alle, som havde 
været til Stede derved, i en besynderlig påa 
een Gang bevæget og noget uhyggelig Stem-