Det gamle Chatol.

Hvor tydeligt staar Bedstefaders Hus ikke for
min Erindring med sine store klare Ruder og Slyngroserne
 opad Muren.
Hans eget Værelse var en munter Hjørnestue fuld
af Malerier. Midt paa den ene Væg stod et underligt
gammelt Chatol; det var gult og havde en skraa Klap
indlagt med tre sorte Stjerner. De store Skuffer nede
vare forsynede med Ringe til at trække ud og kunstige
Nøglehuller. Ovenpaa det stod altid en Vase friske
Blomster; et tilsløret Billede hang over det; det forestillede
 Bedstemoder i sine unge Dage, vidste vi, men
havde aldrig set det.
«Jeg holder meget af det gamle Chatol,» sagde
min ældste Søster en Dag, idet hun lod Haanden
glide henad det, «jeg tænker, det har en Historie og
kunde fortælle noget, hvis det vilde.»
«Vistnok har det en Historie, lille Johanne, Du
har ikke gjættet fejll» — Bedstefader havde hørt
hende fra Haven og stak nu Hovedet ind af det
aabne Vindue. — «Derfor skal det ogsaa nedarves i
Slægten og holdes i Ære; jeg ønsker ikke, det skal
faa Plads i Skammekrog eller Pulterkammer, er det