150
Mar havde forftaget at nære i Barnets Sjæl og efter-
Haanden at opflamme til den Hvide, det mu havde naaet.
Dronningen var Tid efter anden kommet i Beftdbelfe
af en Mængde Borge i Hertugdømmet, deels ved at laane
Pertuginden Penge, deels ved at affføbe Adelsmænd deres
Etendomme, Biffop Johun Sfondelev af Slesvig havde
Dronningen f[jænfet Grødersdy ved Slien med tilliggende
Gods, dog førft efterat have afbrudt denne fafte Borg,
form bun havde kjøbt af Pogwifdherne og Seheftederne;
sndvidere forpagtede hun af Bijfoppen hans to fafte Slotte
Sdwwvabfted og Stubbe for en betydelig ftørre aarlig Sum,
end Slottene indbragte ham; desuden ftiftede hun Sjæle
mesfer i Domfirken og flere andre Kirker og Kloftere:
Geiftligheden her i Landet var hende derfor ligefaa hen-
given fom i Danmark, det vil fige, den var beredt pan
at forfvare hende med hele fin vældige Magt. Det be-
tydeligfte Slot, hvorover Dronningen ikke havde Magt,
var Gottorp, men ogfaa dertil havde hun mr Udfigt:
Hertuginden kovede nemfig. Aaret efter at aftræde hende
det for en Tid. Om Dronningen vilde fvige Hertug:
inden og beholde det vide vi nu iffe, hendes øvrige
Fremganysmaade gjør det ikke fandfynligt, nen vift er
det at hun, da hun drog ind paa Slottet, tegnede et
Kors paa Porten og kysfede det, fom om hun faaledes
tog Slottet i Befiddelfe. Derefter fatte Oronningen fig
med Hertuginden til Bords og var meget tilfreds, men
faldte noget efter en af fine Ledfagere til fig og gav ham
et MÆriude af forrette. Han gik ned af Trappen, men
fom frart tilbage og bvidjfede til Dronningen, at hun
Hulde vogte fig, Slottet var fuldt af Krigsfolf, fom han
LE
T
+?
nn
nt
mp
bp
HIP
7
-
;o
St
Fa
+11?
+
T
YW
r
+
»på
st
y
