160 
ud af Landet eller blive ligefaa tamme, fom Lykferne, 
Pimnbefferne, Begerne, Ahlefefderne, Abildgaarderne, Glo- 
derne, Skarpendergerne, Herrerne fra Aagaard, Hevring- 
holm, Nørholm, Bjørnholm og alle de andre mægtige 
Derrer fra Jylland og Fyn, der i fin Tid opførte famme 
Dands med min falig Fader, fom Holftenerne ms be 
ynde paa med Dig. Han var ogfaa hidfig og utaal- 
modig, ligefom Du, ftrar beredt til at flage til med det 
Harpe Sværd, Følg derfor mit Naad, kjære Søn, og 
verlad den Sag til mig.” 
Kongen gav efter for Dronning Margrethes over- 
legne Aandskraft, og hun gjorde tilfyneladende ikke et 
Sfridt, men Biffop Johan Skondelev fatte Himmel og 
Jord i Bevægelje, 
Dan havde imidlertid at gjøre med haarde Halje, 
der iffe faa let gave Kjøb, og det FF han at føle til 
fin ftore Sfade, thi han var meget for blid og from en 
Wand til at være faadanne Folk voren. En Aften 
[ildig, den fyttende Februar 1410, var Giffoppen netop 
gaaet til Sengs: han opholdt fig for ftørre Sikkerheds 
Skyld i fin Gaard i Flensborg. Da hørtes Larm paa 
Gaden, Døren blev flaget i Stykker, og Bevæbnede 
formede ind i Hufet, Biffoppens Folk vilde fætte fig 
til Modværge, men bleve pryglede og mishandlede, nogle 
ihjellagne, Voldsmændene trængte ind i Biffoppens 
sget Bærelje, myrdede for hans Øine hans - Væbner og 
af Dam felv ved Øaarene ud af Sengen, flæbte den 
gamle Mand paa fanme Maade ned af Trapperne og 
ang ham i Gaarden til at krybe paa Hænder 9 
Gødder hen til et langhaaret, halt Axbeidsøg, hvorpaa 
de bandt ham faft, halv nøgen for han var, og førte 
han 
bar 
vaa 
at 
mg? 
ig 
MY 
"Fo 
ta" 
Tr 
"+ 
Ren 
Sp: 
wo 
5 
3