175 
Det var i October Maaned 1410, en mørk Søndags 
aften Kloffen elfeve, da flere Baade med omvundne Aurer 
langfomt roede ind imod St. Jørgensklofter i Flensborg. 
3 den forrefte Baad fad Hr. Otto von Knoop, og ved 
Siden af ham en Munk, fom førte Koret; alfe Baade 
vare fulde af Soldater, men Ingen talte et Ord, thi 
dfle vidfte vet godt, at deres Liv var ofhængigt af 
Tavshed. Da den forrefte Baad nærmede fig Byen, 
berørte Munken Hr. Ottos Arm og pegede paa et Ås, 
jom fFaftede et fvagt Skin ud over Vandet. Det fom 
fra en Lampe i eet af Klofterets Vinduer og var Ddet 
Byrtaarn, hvorefter Baadene fkulde rette fig. — Snart 
naaede de en lille Baadebyo, lige under Lyfet, og faage en 
mørt Skikkelfe ftane der, Da den forrefte Baad landede, 
Sjalp Manden, form var Klofterets Prior, Fr. Otto op 
af Baaden og førte ham ind i Klofteret gjennem en kile 
Dør og lang Gang famt ud i Klofterhaven, hvor efter= 
haanden hele Mandffabet, to hundrede Soldater, famledes 
»g bleve opftillede, men i den ftørfte Taushed. Derefter 
aabnede Prioven Havefaagen, mumlede et Benedicite og 
ftrafte de to Fingre velfiguende ud over Hr. Grik 
Krummedige og Otto Knoop, fom derpaa marfderede ud 
paa Gaben med deres Folk, 
Glensborg havde danft Befætning, men denne Gang 
jov den iffe. Meppe gjenlød Gaden af Soldaternes Skridt, 
før Vagten blev opmærffom: i den ftille Nat lød den 
talrige Skares Trin alt for tydeligt til at man funde 
tage feil deraf. Et Vieblik efter bleve Holftenerne an- 
raabte, Da de ikke fvarede, hørte man ftrax Pilenes 
Dvinen, Alfarmraab, Trompeter og Horn, hele Byen fom 
paa Benene, i alle Vinduer fattes Æns, men iffe een