:g fan, 
mom 
jærling 
gqynder 
runs 
Eders 
munter 
: Ellen, 
Ingen 
>, med 
med en 
æ Dag 
bævne 
Lyder 
Tilfiok 
udt og 
med fit 
i den 
re Øine 
vet lille 
ce Søn, 
» ftvar, 
lig al: 
sorrtatter 
"Di jeg 
- deres 
r er io 
| 
31 
on fmuf og flint Knvg, fom hun godt lider; men har I 
vel betænkt, hvorvidt I fom Fuder fan forfvare, at gifte 
Eders Søn med min Datter og faaledes at bringe ham 
'nd i en blodig Feide, der meget let, Hær fom Forholdene 
an ftage, fan fofte ham Livet i en ung Alder? Var jeg 
i Eders Sted, vilde jeg betænke mig alvorligt derpaa! 
Dekker ikke veed jeg om Eders Søn, hvor flinf han 
pgfaa er, virkelig er den Sag voren, ffjøndt IJ jo rigtig 
10£ er af en ftor Slægt og felv endnu en kraftig Mand." 
»Ga Det er jo netop Ulyffen, og jeg har tidt nok 
foreftilet ham det, men han vil iffe høre. Det kan jeg 
Da forreften flet iffe undre mig over, for det veed jeg nok, 
i var feg fire og tyve Aar gammel og kunde faae 
mt faadan Pige til Kone, fom det Barn der henne, faa 
dovede jeg ubetinget Livet derfor, om det faa fkulde 
tære ti Gange. Ven Herregud! han er min enefte Søn 
og man mifter nødigt fit eget Mjød og Blod. ér det 
Da nu ogfaa faa aldeles nødvendigt? Tænk paa, at det 
x otte Aar fiden den Ulykke ffete, at Y og Eders Børn 
mm leve Tyffeligt, men at de og mange Flere kunne founne 
HL at mifte Livet, om VJ nu igjen vil rippe op i den 
jamle Gag. Tænk paa Ederé Ehriftenpligt, at tilgive 
Sders Mæfte, og paa at alt det Blod vil forme over 
Sderg Hoved, form bliver udgydt i denne Sag. mOafaa 
x jeg vig paa at Peder Adterup vil give Eder en faa 
tor Bod, at ingen Nidder har faaet den ftørre her i 
Zandet, thi de have fo godt Raad dertil, og han ønffer 
af ganffe Hjerte denne Sag forligt. Derfom I ikke felv 
nå modtage Pengene, fan I jo gjøre en gudelig Stiftelfe 
tfor, faa at Ebders Mands Navn bliver erindret til 
vig Tid, og der vil ffee Eder og Eders Born faa ftor