203

lrig Støtte og Forfvarer i Hr. Johan Starpenderg:
faalænge denne fad i Raadet, faae Hr. Erik Krummedige
not at han iffe funde faae fin Dødsfiende ødelagt.
Dan gik derfor til Claus Sture, fremftillede ham Sagen
og bad om Hjælp. , Intet er lettere,” var Svaret, ,jeg
hav jo afferede i et heelt Aar en Karl gaaende, for med
ham af ftyrte Hr, Johan Sfarpenberg, naar det behøves.
Bær funs ganffe rolig, han ffal fnart være død eler
ide af Landet, thi jeg bærer hans Skjæbne i min
Haand,”

Dermed hang det faaledes fammen.
Slaus Sture havde for nogle Aar fiden gjort Befjendtffab
 med en ung Pige i Vordingborg ved Navn
Sæcilie Pydhels Datter. Pigen var ung, fmuk og fattig,
følte fig hædret ved den Opmærkfomhed, fom den for
nemme Ferre vifte hende, og der udfpandt fig et fortyoligere
 Forhold, der længe varede ved. Senere afføjte
Benffabet  Kjærligheden. — Junkeren fik hende anbragt
Sandt Dronning Philippas Piger, og hun maatte faa
ledes anfees for velforførget. -De faaes endnu af og til,
naar Peilighed gaves, men Ingen kjendte deres Forhold,
Gæcilie havde en Broder, Peder Pydelføn, en lang
opløben Knægt, fom gif og drev; Claus Sture fik ham
anbragt i Sv. Johan Skarpenbergs Tienefte fom Hundedreng.

Aavene vandt hen. Claus Sture havde fundet Leilighed
 til at gjøre Kongen opmærkfom paa, hvad den
Sæcilie iblandt Dronningens Piger dog var fmuk, »g
Kongen havde fundet det famme. Kort efter forlob
Sæcilie Dronningens Tjenefte og fulgte altid med Kongen,
 hvor han drog hen, fik fin egen Karm og Klæder