218

»Bi fager vel at føte Dig, fiden Du er faa fint,
Din Her! Du har beftemt givet Os noget ind, eller Du
ser en Tyyllering, fiben Du faaledes fan gjøre med Og
ad Du vil,”
»%Bor Herre bevare 08, naadige Herre! tal dog ikke
fan ugudeligt, Den hellige Jomfru bevare mig for at
give mig af med Tyyllefoniter; det haaber jeg ikfé at
Sehøve. +

Og det behøvede hun heller iffe, thi hendes BL og
Smiil ubøvede et tilftvækfeligt Trylleri over den ftakkets
Konge til at bringe ham til at gjøre alt hvad hun
inifede.

Følgen var et meget unaadigt Brev til Hr. Johan
Slarpenuberg. Kongen havde ladet Sagen underføge og
fundet, at Pigen felv havde forfkyldt fin Skæbne ved at
fpotte over Peder Pydelføn , fom Kongen havde ophøiet i
Frelfeftanden, til et Tegn paa fin Tilfredshed med ham.
Jevrigt havde han faget Befaling til at give Pigen tildage
 til hendes Slagtninge: havde hun taget nogen Skade
i Mellemtiden, maatte hun tilffrive fig det felv.
Da Hr. Johan fik dette Brev, forlod han Skivehus
Slot med fine Svende og drog ftrar over til Lund, hvor
han famtede fine Bender og faa hurtigt fom muligt drog
imod Alftedvold, for felv at tage Hævn over VPoldsmanden,
 thi at lade en af fine Undergivne mishandle
uhævnet ftred altfor meget imod hans ærlige og trofafte
Sharacteer, til at han noget Øiteblif tænkte derpaa,  NMiels
Friffen var hans VBafal, pligtig at følge ham i Døden,
naar han forlangte det, men han havde ogfaa Ret til af
ham at fordre Hjælp og VBiftand imod Enhver, fom
ziorde ham Uret, og den ffulde han faae. At det funde