27 
var næften alle Tilftedeværendes Husbond eller gode 
Ben, faa at det ikke var med de venligfte Føletfer, man 
betragtede de Fremmede, Derom kode disje imidlertid 
flet iffe til at befymre fig, men ftode rolig ventende, 
imdtil de fire Tingftokke vare plantede i Jorden og Metten 
var fat. Da gik de frem, traadte inden for Stokkene, 
og Lave Jenføn ftævnede med høi og lydelig Røft Claus 
Cimbef Fennefeføn til inden fer liger at møbe deres 
taadige Herre, Kong Erik, for Rigens Raad og der at 
fvare ham til det, Kongen havde at beffylde ham paa 
hans Eve og i andre Stykker, Derefter forlangte ban 
et Tingsvidre over, Hvad der var foregaaet idag paa 
Gram Herredsting, 
Dette Sidfte var nødvendigt fom Bevis for at 
Stævningen virkelig havde funden Sted, men de fif det 
iffe. Herredsfogden gjorde rigtignok Mine til at udnævne 
en Mand, fom da ffulde vælge fyv andre blandt de 
Tilftedeværende til at vidne med fig, men der blev et 
almindeligt Oprør; Alle raabte i Munden paa hverandre, 
at de ilfe vilde vidne imod Junferen, og der blev en 
faadan Stimmel omkring Kongens Gendedud , at diske 
maatte drage bort, og for at funne bette klode deres 
Svende flutte fammen og drage Sværdene, De vare 
jaaledes tredive Mand ftærke, Ale fuldt ruftede, med 
Skjolde og dragne Sværd, og marfcerede med fafte 
Skridt hen til det Sted, hvor Hejtene holdt, Denne 
Jerncolos imponerede Bønderne, ffjøndt de vare ti 
Bange faa mange. De kode fig nøie med at forfølge 
dem med Øujen og Skrigen, fendte ogfaa et Var Pile 
og Stene efter dem, mer derved blev det, De Danfte 
teeg til Heft og veed ftrax til Tørning Slot, hvor de