282

En Sommerreise i 1870.

straalende af Guld og Farver, bade sine Fodder i Ne—
waens blanke, spillende Bolger og sin guldkronede Pande
i Ether og Sollys; men dette Syn er saa deiligt, at
ieg ikke vil bytte det for noget andet.
Jeg glider let hen ober den lange og lidet interes—
sante Ruslandsreise, der nu folger efter. Vi gik igjen⸗
nem Hvide Rusland over Dünaburg, en sterk Festning,
der i tidligerre Dage afverlende har varet i Handerne
paa Svenstke, Russere og Polakker og nu er i strategist
Henseende det vigtigste Punkt paa hele Dwinaflodens
Forsvarslinie, til Wilna, en stor og anseelig By med
60,000 Mennesker. Den var Hovedstaden i det gamle
Lithauen, der deelte Skjebner med Kongeriget Polen
indtil 1795, da det ved Polens tredie Deling blev ind⸗
lemmet i Rusland. J 1812 bleo Byen indtaget af
den franste Armee, og Napoleon slyttede ind i det biskop⸗
pelige Palads, som Keiser Alexander endnu Dagen i
Forveien var draget ud af. Fra Wilna gik vi til
Grodno, en eldgammel By, der har spillet en vigtig
Rolle saavel i Ruslands aldste som nyeste Historie; den
ligger ved Floden Niemen og driver betydelig Handel
med Trelast og Korn. Bialystok, den naste By, vi
berorte, var tidligere en rig og blomstrende By, der
forst i 1807 ved Tilsiterfreden bleo afstaget til Rus—
land; i den allernyeste Tid har imidlertid General
Murawieffs Jernhaand hoilet tungt paa den, og dens
tidligere Velstandskilder ere for en vesentlig Deel stand⸗
sede. Ved Byen Lapy gaager der en Bro over Narev⸗