288 En Sommerreise i 1870. 
alderen og Riddertiden. Man glemmer da alt det Ob— 
rige for kun at see paa hende, og selb naar man for⸗ 
lenge siden er over Broen, der forbinder Kazimierz med 
Byen, folger hendes Billede med En og satter Phanta— 
sien i Bevagelse. 
Krakaus ovrige Herligheder ere snart seete, og vi 
kunde for den Sags Skyld gjerne have forladt Krakau 
samme Aften, men vi bleve nodte til at blive der to 
Dage endnu, fordi Ingen af os vilde tage bort uden 
at have beseet Wieliczka, det beromte Saltbjergoerk, der 
ligger et Par Mile fra Krakau og kun forevises paa et 
Par bestemte Dage om Ugen. 
J en forterende 39 Graders Hede ankom vi til 
Wieliczka. Vi vare omtrent nogle og tyve Herrer og 
Damer fra alle Kanter af Verden, der stulde gijore Ned— 
farten i Foellesstab. Man iforte os strax Bjergmands— 
dragten, en brun Kutte og en gron Hue, og samtidig 
begyndte en Mangde Smaadrenge at tende deres Lamper 
for at lyse for os i Dybet. Nedfarten i en Dybde af 
flere hundrede Fod begyndte med Latter og Lystighed, 
men lidt efter lidt blev man alvorlig og taus. Nu er 
man dernede; Lamperne lyse igjennem Morket med et 
rodligt Sktier, og Bjergmaendene, der ledsage os, ind⸗ 
skerpe os endnu engang at holde os sammen og ikke tabe 
Lamperne af Sigte. At forvilde sig hernede vilde ogsaa 
vœre fortviolet, thi Stoller og Gange krydse hinanden i 
saa utallige Labyrinther, at den, der skulde passere dem