304

En Sommerreise i 1870

pilde spise i Salen eller i Haven? Der var noget
saa behageligt Overrastkende i disse Sporgsmaal, at vi
noiedes med at stemme for Haven og overlod Oppoarteren
at forge for Resten. Lidt efter sad vi allerede under
gronne Træeer ved et langt, pynteligt dekket Bord og
med en Seidel foran os.
Vi haode ikke siddet ret longe, for Opharteren igjen
kom springende med Couverter: et uyt Reiseselstab, en
Herre og tre smukke Damer, fulgte efter og tog Plads
oed det samme Bord som vi Andre. Vi hilste erbodigt
paa Damerne, der besvarede vor Hilsen forbindtligt, og
det varede ikke lenge, for en Samtale var i Gang, der
blev bestandig livligere og lioligere.
Der er Intet, der nermer Folk saa hurtigt til hin—
anden som en sund og hjertelig Latter. Den udeblev
heller ikke, thi den udmarkede Diner, som Opparterens
Bigtighed haodde spaaet os, og som vi Alle hapdde over—⸗
ladt det til ham at arrangere, faldt ud til en tarvelig
„Brathuhn mit Kartoffeln“ og slet ikke Andet. Vi tog
imidlertid vort Parti og ledsagede den stakkels Brat—
huhn med saamange Indfald og Bemoeerkninger, at det
oar intet Under, at den styndte sig at forsvinde. Maal—
tidet endte derfor med Latter og Lystighed, som det be—
gyndte, og stjondt vi itke havde noget at spise, var
Stemningen dog saa ualmindelig livlig, at Ingen af
Damerne gjorde Mine til at reise sig fra Bordet. Det
havde ogsaa varet barbarist, thi er der Noget, som man
af alle Krefter stal holde fast paa, saa er det disse