staar som et mærkeligt parodisk Tegn
paa Kyskhed over hvert et Harems
Bue.
Ej heller slaar man her et spydsat
Hegn

om hendes spæde Fod. — Nej, ud hun

danser

paa Rosers Blad og under Rosers Regn,
Frit følger hun sit Sind, frit sine
Sanser,
fri er hun her! — O Løgn, du klinger
hult!

Ser I da ei, hvor godt det end er

skiult.

hun kar i Løn en Silkesnor om Foden.

Se, denne Silkesnor er netop Roden
til det maskérte Væv, hun fanges i.