32 
BIRK 
Under Birkens Blad, 
drømte jeg, vi sad — 
Aftenstjernen stod bag Træets Grene. 
Duggens Perler faldt, 
Stilhed overalt; 
vi var ene — første Gang alene! 
Trofast til mit Bryst 
læned du dig tyst, 
fm og svaj og let som Birkens Vidie. 
Lokken blød og lind 
strøjfede min Kind, 
Armen laa omkring din Jomfru-Midie.