EG 
Du kender jo den gamle Eg, 
dér, hvor vi over Stænten steg, 
og Skovens Bivej endte. 
Dér sad jeg nys en Aftenstund, 
| Drømme kyssed jeg din Mund 
men hør saa hvad der hændte. 
Det susede fra Egens Top, 
den rejste sine Grene op 
og spurgte: «Er vi ene?»