Ro 
ÆBLEBLOMST 
I svundne Tider man ristede ind 
ved Midnatten tavs og stille 
de mørke Runer i Æblets Kind, 
og lod det i Skødet trille - 
da tvang de Runer det strideste Sind 
og bøjed den stiveste Villie. 
Jeg rister i Vaardagens lysende Pragt 
i Blomsten, saa skær som en Lilje, 
usynlige Runer, hvori der er lagt 
hvad Øjet, men aldrig Læben fik sagt - 
men selv skal du have din Vilje!