90

«Hvorledes?» spurgte her paa ny min
Ven.

«Hvordan kan det gaa til? Jeg ej det
fatter!»

«Aa.» svared Tyrken. «med en Rosenpen



man skriver meget smukt til Østens
Datter.
Da jeg var ung, jeg ofte kasted hen
et Ord, et Vink, et Bud til Den og
Den.
Nu gaar Get ej. Man bliver kun
til Latter;
thi unge Piger vil ha? unge Mænd.
Men dog Erindringen jeg har igen,
og for mig staar lyslevende det atter. —
Kom hen til Gitret! Saa skal jeg
dig lære,