99 
Og der er Savn nu i de gamle Sale, 
Nu feer man Pletter i det grage Pauteel; 
Claveret fan ef mt fom fordum tale, 
Der fprang en Streng og Tonen er ei heel, 
Alt hvad hun 9udiggjørde ved fin Vivken, 
Over en Culturblømf, fom hun Mækfed ud, 
Den følger døende mu med til Kirken 
Og danner Krandfen, naar hun fager for Gud. 
Der Hår bag Basnæs denne fyldfrie Glæbe, 
Midt mellem Adelsmand vg Fattigmand, 
Som iffun ene Den fan valkert Flæde, 
Der hjerteligt før Begge føle fan. 
Solfiraalen glimted, Moder, pad" din Pande, 
Det var din ittighed, man øined ftrar; 
Den gule Krands, fom Dig ved Bæltets Strande 
Paa Kiften lægges, er af Bondens Ar. 
Sælg hver en Muurfteen af den gamle Gaard 
Og hvert et Træ, der raster dybt i Skpyen ; 
Sælg Duebufets gyldenbrune Maar, 
Ja felv den jønne Udfigt over Vyven ; 
Sælg Sivets Sufen; Vindens Symphonie 
Og hver en Trækfugl, der i Vaaren fommer ; 
Sælg Oingfens Vrinffen i det grønne Frie, 
Sælg Vintren, fælg den hele danffe Sommer; 
(79