128

Han bygged funfigt den jølide Jord,
Saa ei Kømeterne den rvkler;
Dan brugte gøde Steen i Syd vg Nørd,
Men sraged alflags Affaldsbrokker,

Hans flore Skildt er malet blaat
Med mange Glimmerpunkter inde —
Løft Eders Øie vp nød Himlen blot,
Der sil I Skldtet finde!

Hans Børn er Ale her paa Ford,
Men Murerne dug førft af Alle,
Og hvo, der ikke dette tyver,
Han van fin Siæleføraer kalde!

Og da bil Præften Eder flige, at
Det babylonffe Taarn blev veijet,
Hvyrved at Ufredsfanen brat
Blev ved en Sprogførvirring heifet,

Det Sanne er fornylig feet
F Slesvigs Heetugdømme,
Men hvem blandt Sprøgene der bliver heet,
Derom endrut vi hun fan drømme,

Forreften er vørt gamle Laug
Hvit hædret i faamange Lande,
At Tidens bidfle, hvaste Sug
Kan aldrig Lauget overmande,