134

GF Tidens Fylde kontmer Philipfønnen
Og fajter Straaler fra den mørke Sky;
Og det ffal mærkes grandt paa Poplen, Nønnen,
I Kongsgaard, fom i Skov, paa Mark i By;
Manffee han født er i den famne Time,
Da Lampen flultes i vørt Ephefus;
Om tyve Aar maaffee han lægger Grime
Paa hvad før vs er en Burevbalus!

Som en politik Chriftus vil han vife
Sit Aafyn under Flammedaab af Lyn,
Og vøre Børn vil folkes, for at prife
Det længkt forjættede, det elffte Søn;
Sym driftig Mægler, fendt fra høie Guder,
Belfignende han frækfer ud fin Haand,
Og hine gørdiffe, fjørgamle Knuder,
Dem hugger vver ban med Ord va Aand!

Thi, unge Brødre! taber ikke Modet,
Trøer ei, at Verden evigt blier en Grav!
Duff: Tiden er fom Havet: fundom fødet
Og mørkt, vg fundom blant er dette Hav:
tiflart for vs er Bølgens dybe Rige,
Spøflangen lurer limet, dorff og fum —
gor vore Børn vil AMphrodite flige
Med Muslinafkallen udaf hviden Skum !