170 
DO! rids i Marmvret en venlig Haand, 
Der Happer Barnets Kind; en Haand, fom freder 
Blandt Yngre Blomft vg Frugter ud; en Aand 
Som fignende fun efter Armød leder — 
See! det var gamle Oldemvders Haand, 
Eee! det var hendes Tænlen, hendes Aand! 
Begrædt hun svørder i fin Hjemftands Sale, 
Begrædt va fabnet dybt i Armøds Dale. 
Velfigtet være Du! Du havde feet 
Bør Garndoméverden af det Rldre flige! 
Til vs Du venligt fmilet har vg leet 
Som Blomfter fra et andet Planterige ! 
— Hvad er et Suk? det er en fyldt Tribut 
Det er vort Hjertes helligke Minut — 
Tak dette Offer, Du vor døde Mvobder, 
Og alem ef vs i dine lofe Koder! 
Vi Yngre lærte andet Alphabet, 
Vi lærte vvr Tids Lærebog at fave — 
Men lige venligt har Dit til vs feet 
Og hegnet Nyt ind i den gamle Have! 
Velfignet være Du — et Barn har Grad: 
Den Vornes Kind blier faare fjelden aab; 
Den Borne fan fun dybt øg file fukte, 
Naar vver Urnen Høier de tillykke. 
omen sner) ZTHO EG Oy mantemares