59 
at, 
vad 
D. 
Pr 
te 
ter 
'erer 
(fe 
»+fo 
nt 
ter 
mø 
HY 
il 
Pr 
høver dug ikke altid at være faa haard imod Damerne 
— fod en Mand, det er en anden Sag, han fan 
førføare fig. (Brætfer Grevet og læfer hoit I 
jihad Cromwell! fat Tillid til en Perføn, føm 
mener Dig det vel. — General Monds Svldater ville 
gane øver til Carl Stuart vg Carl Stuart er i Lon- 
DØN. — (Kafter et BF il Monk.) din Faders bedfle 
Venner, Overton, Hamilton, Ludlviv ere Yjøbte, fanvel 
fom leetivpvd.?  (ffbes. I Fleetimvod I! min egen 
Svøger, gift med min egen ære Søfter Elifabeth! 
Clæfer atter høit: ) Skum Lambert er Dig kro og hen- 
given. — Pøbelen rører fig allerede i London, men det 
veed Du fle. Carl Strert agter endu idag at flytte 
ind i Palladfet Whitehall øg Du, Ridard, Du ffal 
iltes til Slottet Pomfret, — Dette Brev er førevet af 
Bennehannd.” — (Getragter atter Moné.) 
Mon — (fatter fig.) 
En faadan Bagvadflelfe, ek faadant Stumleri — 
Richard (foldt) 
bør iffe engang omtales eller drøftes imellem D 8. 
Mone  (heftig.) 
Der fan jeg ilke fvare med Ord, men i Gjerningen I! 
Rihard  (Ividt.) 
Gaufte rigtigt! I Gjerningen ffal Du retfær- 
biggjøre Dig, det er den enefte Netfærdiggjørelje , form 
er Dig værdig! Der er et Oplob i Byen, jeg filler 
Lamberts Dragoner under Din Befaling, fæt Dig i