122
kom denne traskende med en stegt Høne og
en Mezzo Vin. Anders saae paa begge Dele
med et Barns Begærlighed og udbrød: »Nej,
hvor det er fint! Det er jo som det var Juleaften
hjemme.«
Et Fad Salat og nogle Krydderkager satte
Kronen paa Maaltidet, og da Anders havde
faaet Bugt med det Hele, sagde Aage: »Fortæl
mig nu Deres Historie. Hvordan i Alverden
er De kommet herned?«
»Den er snart fortalt,« sagde Anders sukkende,
»for det er den bare Bedrøvelighed.
Jeg blev nu Sadelmagersvend derinde i København,
og fik Medaillen for udmærket Svendeprøve,
se det var Begyndelsen til Ulykken;
or den Satans Skilling gjorde mig kulret 1
Hovedet, saa jeg troede, at jeg var noget mere
end de Andre, og saa tog jeg til Paris for at
uddanne mig i fint Læderarbejde. Men der
sagde de, at jeg syede for grovt, og saa sendte
den franske Mester mig til Militærdepotet i
Rennes: for Ridetøjer, ser De, det var mit
egentlige Fag. Men da jeg kom der, sagde de,
at jeg syede for fint; for jeg var blevet forkludret
i Paris. Saa tog jeg til Marseille; men
der gik det rent galt; for disse arabiske Seletøjer
er rent forbandede, skal jeg sige Dem.
Der traf jeg en Landsmand, som sagde, at
han havde haft god Fortjeneste i Rom; men
han var rigtignok Skomager, og saa var det
jo ikke sagt, at det derfor vilde gaa for en
Sadelmagersvend. Se det gjorde det nu heller
ikke; for da jeg havde drevet om et Par
Maaneder hernede, fik jeg romersk Feber og
blev lagt ind paa et Hospital, hvor nogle
barmhjertige Søstre tog sig af mig, som jeg
tænkte uden Betaling; men det blev en anden
Redelighed kan De tro, for jeg blev nok rask,
men min Portemonnæ fik Svindsot. Saa skrev
jeg hjem til min Svoger, at han skulde sende