| 29

svar blot, at jeg har det godt, at jeg holder
ud og aldrig vil glemme den, der spørger.
Og nu Farvel — Sagen er afgjort.«
Da Stjernerne tændtes og Venus i al sin
Pragt tindrede paa den mørkeblaa Aftenhimmel,
 sad Aage endnu paa sin Loggia og
stirrede ud mod det sneklædte Soracte, frem
mod Nord.

Skønt Aage havde tilbragt to Aar i den
hellige Stad, var han meget lidt inde i romerske
Forhold, især de politiske, og om det Uvejr,
der begyndte at samle sig i Horisonten, og
hvis Lyn skulde ramme endog den pavelige
Stol, derom havde han intet Begreb. Af de
romerske Blade skulde han ikke blive klog;
thi den strenge Censur undertrykte Alt, endog
 de uskyldigste Meddelelser fra det øvrige
[talien, og de danske Aviser bekymrede sig
ikke om udenrigs Politik. Han havde ganske
vist mærket, at de pavelige Zuaver ikke var vel
anskrevne hos Befolkningen; men at de var
ligefrem forhadte, derom fik han først nu en
sørgelig Vished. Hans ellers saa elskværdige
Værtinde brast i Graad, da hun saae ham i Zuavuniform
 og forlangte, at han straks skulde flytte;
 thi hun turde ikke for Alt i Verden have
noget med en pavelig Zuav at bestille. Saa solgte
 Aage sit Værktøj — kun den pavelige Medaille
 og Poulas Portræt tog han med sig.
Hidtil havde han skyet sine Landsmænd
og været foragtet af dem, nu blev han skyet
af Alle. Overalt mødte han mørke, mistænksomme
 Blikke, og naar han traf sine tidligere
Kammerater fra Giromettis Værksted, hilste
de ham ikke. Han følte sig som en Paria —
kun Munkene og de sorte Præster sendte ham
en venlig Hilsen, naar han stod paa Post.
Han prøvede paa at slutte sig til sine nye