[44

Par Sapører gaa derned,« befalede han Underofficeren.

»Hr. Oberst, « sagde Aage, »skaan de Menneskers
 Liv. Jeg har i Nat hørt Folk dernede
gjøre Alt Rede til Sprængning — jeg indestaar
med mit Liv derfor. For Himleris Skyld, Hr.
Oberst, lad Bataillonen rykke ud.«
»Følg med,« sagde Obersten kort.
Et Øjeblik efter stod de i Gaarden. Kommandoordene
 lød, og kort efter forlod Bataillonen
 Kasernen i Ilmarch. Fra Vinduer
og Døre stirrede Romerne efter den og spurgte
hverandre, hvor Zuaverne skulde hen saa
tidligt, og hvorfor man ikke som ellers hørte
deres lystige Hornmusik.
Pludseligt lød der over hele Rom et dumpt,
drønende Brag. Ude i Retning af St. Angelo
saae man en mægtig, hvid Røgsøjle hæve sig
i Vejret som en Pinie. Den stod nogle Øjeblikke
 stille, belyst af Morgensolens Straaler;
saa delte den sig i to rødviolette Striber og
drev langsomt bort for Vinden.
Det var Kasernen Serristori, som sprang i
Luften.

Rygtet om Zuavernes Udrykning foer som
en Løbeild gennem hele Rom. Det vakte en
glødende Forbitrelse hos det nationale Parti,
medens de Klerikale jublede og gav Madonna
Æren for Bataillonens vidunderlige Frelse.
Men allerede den næste Dag maatte hun dele
denne med Aage, hvis danske Navn gav Romerne
 nok at bestille. »Il cavaliere Ugu+« var
i' nogle Dage lige saa kendt som selve Garibaldi,
 og hans Kåmmerater øgede hans Hæder
ved at udnævne ham til Commendatore: thi
det var dog ham, der havde kommanderet
dem bort fra Kasernen.
Paa Aage gjorde den hele Sag dog ikke