Rå
«+

De solgte disse Mønter til Guldsmed Trolle i
Stilleby.«
»Jeg har hverken lavet eller solgt dem,«
udbrød Aage forbitret. »Den, der siger det, farer
skændigt med Løgn.«
Politidirektøren blev ganske bleg. Han rykkede
 i en Klokkestreng, vinkede ad Overbetjenten
 idet han sagde: »Før ham til Vinduet.«
Tonen, hvori dette blev udtalt, lod Aage
formode, at han muligt kunde blive ekspederet
ud af det med det samme; men Lassen tvang
ham ned paa en Stol, saa han fik Lyset lige
i Ansigtet, og hviskede: »Gjør nu ikke mere
Vrøvl.«
Politidirektøren gik hen til Bordet, satte
sig ned og gennemlæste med stor Opmærksomhed
 det Dokument, som han havde faaet
af den elegante Herre. Denne vedligeholdt sin
skødesløse Stilling ved Vinduet, nynnede en
Tyrolervals og pudsede sine Negle med en
Tandstikker. Af og til sendte han et sarkastisk
Blik til Lassen — Aage kunde have kvalt ham.
Der hengik mindst et Kvarter i den dybeste
 Tavshed, saa hørtes Fodtrin udenfor og
to Betjente førte to meget modsatte Skikkelser
ind i Salen — den ene var Guldsmed Trolle,
den anden Madam Svendsen, som bevægede
sig frem under idelige Nejninger.
»Kender De disse Vidner?« spurgte Politidirektøren.

»Jo,« svarede Aage og vilde træde frem,
men Lassens kraftige Haand tvang ham atter
mod Lyset.
»Vil saa De, Hr. Trolle, afgive Forklaring
over, hvad De veed om den Anholdte og hans
Forhold til disse Mønter.«
Trolle var iført en langskødet sort Frakke,
der naaede ham til Hælene, muligt for at skjule
hans vanskabte Ben. I Haanden holdt han
sin høje sorte Silkehat, som han uafladelig