00

med en blid Søster under Forældrenes trofaste, kærlige
 Varetægt. Erindringen herom vilde følge hende
til det nye Hjem. men da de Baand, som knyttede
hende til de Steder, hvor hendes Barndom henrandt,
var stærke, maatte det ogsaa skattes som en Lykke,
at Afstanden mellem disse og hint kun var kort. Men
det maatte ogsaa være en opløftende Tanke for Prinsessen,
 at hendes fremtidige Hjem som Æjgtefælle
stod dog ikke i fremmed Land, men paa det danske
Fædrehjems Grund. Det Folk, der modtog og hilste
hende ved Beltets Bredder, hilste i hende ogsaa sin
elskede Konges Datter.
I Overensstemmelse med den foreskrevne Formular
 foretog Slotspræsten derpaa den egentlige Vielse :
,Hds. kgl. Højhed Prinsesse Wilhelmine til Danmark,
de Venders og Gothers, Hertuginde til Slesvig, Holsten,
 Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Liineborg
og Hs. fyrstelige Durchlauchtighed Hertug Karl af
Slesvig-Holsten Sønderborg-Gliicksborg erklæredes herved
 for rette Ægtefolk at være. Selve den højtidelige
 Akt var nu til Ende. Et Taffel sluttede Festen,
og ved det udbragte Kong Frederik VI. i faa simple,
hjertelige Ord de nygiftes Skaal. I samme Øjeblik
lød en Kanonsalut paa 27 Skud fra ni Stykker Skyts
paa Pladsen ved Kongens Have. Klokken var da 91/2
Aften.

Kort efter forlod de nyformælede Palaiet, og hele
Selskabet brød op under Indtrykket af, at Begivenheden
 havde været en virkelig Fest, der ligesom indeholdt
 Løftet om en lys Fremtid for det Par, der nu
ved Ægteskabets Baand var knyttet til hinanden.
Det saakaldte gule Palais i Amaliegade var ind-