BE

nogen Overvejelse resolverede dog Kongen i sin
Visdom, at her egentlig ikke var Grund til Indskriden
fra Autoriteternes Side, da der var kommen Ligevægt
i Sagen ved, at den ene dumme Streg gik op mod
jen anden.

Forinden Hertugparret efter Udgangen af den
første Uge i Maj vendte tilbage til Kiel, deltog det
i en lille selskabelig Sammenkomst hos Landgrev Vilhelm
 paa Amalienborg i Anledning af den ældste
Datter, Prinsesse Maries, Fødselsdag. Denne fyrstelige
 Dame, Søster til den senere Dronning Louise
af Danmark, var gift med Prins Friedrich af Anhalt-Dessau,
 men var hun blevet knyttet til en fremmed
Herskerfamilie, havde hun dog til Stadighed bevaret Interesse
 og Sympathi for sit danske Barndomshjem.
Landgrev Vilhelm, der nu var over det halvtredsindstyvende
 Aar, var Københavns Gouvernør og som saadan
 tjenstivrig i Stillingen; han var Generalløjtnant
| Hæren og en stram Militær, hvis Holdning Aarene
ikke havde formaaet at bøje. Ærefrygt og Respekt
for Frederik VI var et Grundtræk i hans Karakter, og
da Hertug Karl af Gliicksborg var bleven Kongens
Svigersøn, overførte Landgreven noget af sin Følelse
for Hs. Majestæt paa Datterens Ægtefælle. Men
under Visiten denne Gang paa Amalienborg mærkede
Hertugen, at Landgreven trods den udvortes Venlighed
 var kølig overfor ham. Hertug Karl havde en
bestemt Fornemmelse af, at der var kommet noget
i Vejen i Forholdet mellem ham og Landgreven:
nan skulde inden ret længe blive klar over, hvad
jet var.

Lige før Tilbagerejsen til Kiel havde Hertug-